Case: Prototypetest af DPSD for Sundhedsstyrelsen

Af brugervenlighedskonsulent Thomas Visby Snitker

Indholdsfortegnelse

1. Kort opsummering
2. Baggrund: Sundhedsstyrelsen og deres udfordring
3. Brugervenlighedsarbejdet ved DPSD
4. Pentias løsning: webapplikationen www.dpsd.dk

---

1. Kort opsummering

DPSD-projektet har indført nye arbejdsgange for sygehuspersonale – arbejdsgange der bryder med indgroede rutiner og udfordrer hele sikkerhedskulturen på sygehusene.
Brugervenlighedskonsulent Thomas Visby Snitker fik til opgave at sikre at sygehuspersonalet både kunne og ville benytte den nye indberetningstjeneste.

Brugervenlighedsarbejdet ved www.dpsd.dk fra 2003 og fremover omfatter:
• Interview med sygeplejersker og læger på hospitaler rundt om i landet.
• Test af papir-prototyper til tjenesten med sygeplejersker og læger i brugervenlighedslaboratorium.
• Test af klikbare prototyper med sygeplejersker og læger i brugervenlighedslaboratorium.
• Test af launch-klare prototyper med sygeplejersker og læger i brugervenlighedslaboratorium.
• Produktion af fire personas (fiktive bruger-arketyper) på baggrund af ovenstående undersøgelser til brug for medarbejdere ved udviklingsprojektet (projektledere, designere, programmører mv fra Pentia samt projektansvarlige fra Sundhedsstyrelsen).
• Online spørgeskema om brugernes profil og tryghed ved tjenesten.

 

2. Baggrund: Sundhedsstyrelsen og deres udfordring

Sundhedsstyrelsen er det øverste organ for det danske sundhedsvæsen. En af deres roller er at bidrage til at forbedre sikkerheden for patienterne i sundhedsvæsnet. Sikkerhed for patienterne kan være mange forskellige ting. Det kan være procedurer ved operationer, forkert medicin til en patient, medicin til forkert patient, overdosering osv.

Disse utilsigtede hændelser kan der gøres en række tiltag for at forhindre, at de gentager sig, med henblik på at øge sikkerheden for patienterne. Det kunne f.eks. være at ændre rutiner, emballage eller vejledninger, som f.eks. at ændre farven på den ene af to typer af piller med vidt forskellig effekt, så de ikke begge er gule. En utilsigtet hændelse er »en ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme«.
 
Siden den 1/1-2004 er det et lovkrav, at dansk sundhedspersonale skal indrapportere utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen. Det kan ske på en papirblanket eller på en ny tjeneste på internettet, på www.dpsd.dk.
 
DPSD – Dansk Patient Sikkerheds Database - er en webapplikation som skal hjælpe med til, at der kan ske en forbedring af patienters sikkerhed. Systemets formål er udelukkende at være med til at forbedre sikkerheden, og ikke straffe impliceret personale.

 

3. Brugervenlighedsarbejdet ved DPSD

Imidlertid betyder indførelsen af DPSD en lang række ændrede arbejdsgange for de implicerede parter, og samtidig skal hospitalspersonalets kultur ændres fra at primært behandle de utilsigtede hændelser internt til at indberette dem (omend anonymt). Dette stiller særdeles store krav til brugervenligheden af DPSD: brugerne skal både kunne indberette og ville indberette.

Brugervenlighedskonsulent Thomas Visby Snitker stod for at sikre at der er færrest mulige forhindringer for målgruppen (primært hospitalslæger og –sygeplejersker) i at bruge www.dpsd.dk.
Thomas tilrettelagde brugevenlighedsarbejdet i en foranalyse, tre testfaser og en evalueringsfase i samarbejde med Pentia, som byggede webapplikationen.

Foranalysen bestod i interview om brug af IT, email og synet på indberetning af utilsigtede hændelser med hospitalsansatte på deres arbejdspladser rundt om i landet.

De tre testfaser bestod af en-til-en brugervenlighedstest af forskellige prototyper som blev  betjent af testpersoner fra hospitalerne efter tænke-højt-metoden. Første prototype var med vilje meget primitiv og viste kun det grundlæggende forløb i indberetningen – den bestod af papirark med tegnede skærmbilleder. Fordelen ved denne fremgangsmåde var at prototypen let kunne ændres så hvis der viste sig uhensigtsmæssigheder i en test kunne alternative løsninger straks frembringes og afprøves. De følgende prototyper var elektroniske – først som en klik-bar prototype men uden funktionalitet (f.eks. gem oplysninger, database opslag med videre), dernæst som en launch-klar prototype med fuld funktionalitet.

Endvidere blev der gennemført et lignende forløb for de sagsbehandlere i amter og regioner, der skal modtage og behandle de indberetninger, som sygeplejersker og læger foretager.

Evalueringsfasen bestod af et online spørgeskema som blev vist for brugerne når de forlod www.dpsd.dk. De blev spurgt om deres stilling, om anledningen for deres besøg på siderne og hvorvidt de følte sig sikre på formålet med DPSD. Undersøgelsen, der gennemførtes umiddelbart efter tjenestens start i januar 2004 og igen 6 og 12 måneder senere, dokumenterer at formålet med tjenesten faktisk er lykkedes: hospitalspersonalet forstår og accepterer i høj grad tjenesten.

 

4. Pentias løsning: webapplikationen www.dpsd.dk

Systemet er bygget op med en indrapporteringsdel og en sagsbehandler del. Data kan være meget personfølsomt, og derfor bliver alt indrapporteret data øjeblikket fjernet fra den offentlige server, til det sikre lukkede VPN netværk. På det lukkede netværk foregår sagsbehandlingen af hospitalernes sagsbehandlere. Når sagerne er behandlet, skal de anonymiseres og indsendes til Sundhedsstyrelsen.
 
Til at styre alle sagerne er der anvendt et workflow system til Sitecore, som styrer sagerne rundt mellem sagsbehandlerne og sundhedsstyrelsen.
 
Til at skabe forbedringer, er der indbygget funktionalitet til at kategorisere og analysere utilsigtede hændelser og på baggrund af dem, kan der oprettes forslag til både lokale og nationale ændringer og tiltag. Det er også muligt at foretage statistiske analyser, og på den baggrund prøve at se, om der skulle være nogle tendenser.

   

 Til top