Sitemap
Udskriv siden

Case: Statens Arkiver


At overvære usabilitytest giver øget forståelse af brugerne

Statens Arkiver har i løbet af det seneste år udviklet en ny hjemmeside www.sa.dk. I den forbindelse gennemførte Snitker & Co. et antal brugervenlighedstest og det nye site har efterfølgende fået meget positiv respons fra både eksterne og interne brugere.

Arkivar og projektmedlem Signe Trolle Gronemann fortæller om værdien af brugertestene:

”Snitker & Co. blev ved med at holde os fast på, at der var problemer med navngivningen – vi var så trætte af den til sidst, men vi fik vendt den én gang til, og det var rigtig godt! Og så det at sidde i det mørke rum og se folks besværligheder, det var en enorm lærerig proces”.

I Statens Arkiver har der været stor fokus på at få arkivalier afleveret fra de forskellige myndigheder og bevare dem for eftertiden. At gøre arkiverne let tilgængelige og forståelige for brugerne har været mindre prioriteret – måske fordi brugerne alligevel ikke kan gå andre steder hen for at få de samme informationer.

Nu er der kommet langt større fokus på brugerne. Brugertestene bidrog til denne proces og øgede den fælles forståelse af brugerne og sikrede at de nye tiltag var valideret af målgruppen:

”Det var en tilfredsstillelse at se, at nogle af tingene var rigtige og det var rart i forhold til det produkt vi leverede, at vi kunne stå ved det og sige, at det er ikke kun mig, der synes det er en god idé, det synes brugerne faktisk også”.

I udviklingen af den ny hjemmeside bidrog Snitker & Co. med test i to omgange. Tidligt i forløbet blev prototypen testet og senere blev både hjemmeside og søgemaskine testet. I begge tilfælde kom Snitker & Co. med anbefalinger til ændringer - Signe Trolle Gronemann vurderer:

”Alt i alt blev vi glade for at teste og vi har fået meget ud af det. I de næste ting vi skal have lavet, vil vi prioritere det igen og gerne flere gange i forløbet. Heldigvis var der ikke i den sidste noget der væltede det hele og vi kunne nå at rette nogle fundamentale ting”.

Fakta
Statens Arkiver indsamler og bevarer historiske kilder og stiller dem til rådighed for offentligheden. Brugerne er derfor alle med en historisk interesse, både personligt og/eller professionelt.


 Til top