Om Region Hovedstaden
Region Hovedstaden bliver én af Danmarks fem nye regioner.
Parterne bag Region Hovedstaden er:
- Frederiksborg Amt
- H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab
- Københavns Amt
- Bornholms Regionskommune
- Frederiksberg Kommune
- HUR, Hovedstadens Udviklingsråd
- Københavns Kommune
Regionen tæller omkring 40.000 ansatte.
Region Hovedstaden varetager følgende områder:
- Sygehuse og hospitaler
- Privatpraktiserende læger
- Psykiatri
- Tilbud for udsatte grupper, fx svært handicappede
- Regional udvikling (Natur, miljø, uddannelse og kultur)
Læs mere om Region Hovedstaden på
www.regionhovedstaden.dk
Case: Nye webløsninger for Region Hovedstaden
Af Kenneth Stormoen & Thomas Visby Snitker
Indholdsfortegnelse
- Hvad viser casen?
- Region Hovedstadens udgangspunkt
- Region Hovedstadens mål med undersøgelsen
- Hvordan greb Snitker & Co. undersøgelsen an?
- Analysens resultater
- Personas
- Web-projekts faser
1. Hvad viser casen?
|
Casen er en undersøgelse af Region Hovedstadens målgruppers behov for web-løsninger (internet og intranet). Undersøgelsen fandt sted fra d. 7. november til den 17. november 2005. |
2. Region Hovedstadens udgangspunkt
Region Hovedstaden er en ny organisation der som et led i strukturreformen bl.a. skal varetage de fleste af amternes opgaver. Region Hovedstaden træder først i kraft i 2007, men forberedes af de 7 forskellige parter, der overdrager opgaver til regionen.
I dag har de parter, der skal fusioneres og blive til regionen mange forskellige hjemmesider bl.a. inden for sundhedsvæsenet, psykiatrien og det sociale område. Det giver Region Hovedstaden en række fordele, men også udfordringer, når en samlet web-strategi skal lægges:
- Stor og heterogen organisation med mange forskellige brugere og behov
- Meget eksisterende indhold på de nuværende hjemmesider
- Mange forskellige tekniske løsninger på de nuværende hjemmesider
3. Region Hovedstadens mål med undersøgelsen
Parterne bag projektet var fusionens store spillere Købehavns amt (KA), Frederiksborg amt (FA) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). De havde to overordnede mål med undersøgelsen af web-løsninger:
- Afdække Regionens nuværende web-løsninger
Det drejer sig om de eksterne hjemmesider såvel som intranettene - Afdække ønsker og behov til Regionens web-løsninger: Hvad er brugernes informationsbehov?
Undersøgelsen omfatter både internet, intranet og ekstranet.
4. Hvordan greb Snitker & Co. undersøgelsen an?
Der blev gennemført interview af 14 fokusgrupper og foretaget 14 telefoninterviews med i alt over 100 testdeltagere. Undersøgelsen fandt sted i Snitker & Co.’s testfaciliteter i Bredgade, København.
Fokusgrupperne dækkede Regionens målgrupper:
Borgere, patienter/pårørende, læger, plejepersonale, andet sundhedsfagligt personale (teknik, farmaceut, service), mellemledere, administrativt ansatte, praksislæger, social og psykiatri, samarbejdspartnere, presse, tillidsrepræsentanter, erhverv og forskning samt topledere.
Deltagerne blev dels rekrutteret gennem en online spørgeskemaundersøgelse, der i en periode havde været tilgængelig på udvalgte hjemmesider i Region Hovedstaden. Dels blev deltagerne rekrutteret af Region Hovedstadens egne projektansvarlige.
Elementer i analysen:
1- Spørgeskemaundersøgelse om brugernes profil og deres brug af intranet og internetsider
2- Inspirationsworkshop med nøglemedarbejdere med viden om brugerne
3- Workshops og interviews med brugere fra målgrupperne
4- Konstruktion af personas og afsluttende rapport
På denne baggrund kan Region Hovedstaden fastlægge den overordnede web-strategi og specificere kravene til de fremtidige løsninger.
5. Analysens resultater
Fokusgrupperne og telefoninterviewene tegnede en række forskellige informationsbehov hos Region Hovedstadens brugere.
Den vigtigste forskel i informationsbehov afhænger af:
- Om man har sjælden eller hyppig webadgang
- Om man er omkringgående eller har en stationær arbejdsplads (ofte administrativ)
- Om man er ekstern bruger (fx pårørende til en patient) eller intern bruger (fx sundhedsfagligt personale)
Er man f.eks. pårørende til en patient, er det vigtigste, at det er nemt og gennemskueligt at finde de oplysninger, man har brug for i forbindelse med patienten, fx afdelingens besøgstider.
Er man derimod læge på et sygehus, har man større behov for hurtigt og effektivt at finde interne dokumenter som fx sin vagtplan. Den pårørende har alt andet lige kun brug for oplysningerne i en kortere periode, hvorimod lægen med jævne mellemrum har brug for oplysninger. Derfor er det vigtigt for lægen, at webløsningen er et hurtigt og effektivt værktøj.
6. Personas
Snitker & Co. benyttede personas i undersøgelsen. En persona er en metode, hvor man konstruerer et virkelighedstro billede af en bruger i en realistisk brugssituation. Hvis personaen er håndgribelig og fremstår vedkommende, kan den hjælpe til at minde medarbejdere ved udviklingsprojektet om den situation en bestemt bruger er i, og de behov vedkommende har, når han benytter webløsningen.
Personaerne eller brugerbillederne skal Region Hovedstaden bruge i det videre arbejde med at udvikle webløsningen.
7. Web-projekts faser
Web-projekter gennemgår fire overordnede faser fra de første idéer til et kørende website. Casen Region Hovedstaden er i analysefasen, hvor web-projektets funktioner og brugernes behov bliver analyseret vha. fokusgrupper og interview.




Snitker & Co. · Bredgade 21 B st. · 1260 København K · Telefon 70 27 42 83